Dette kursus er den eneste mulighed for på et åbent kursus at blive certificeret i Herskin-metoden med Mette Winther Herskin eller Bjarne Herskin som kursusleder!
Du lærer at undervise efter de it-pædagogiske principper, så du får skabt forståelse. Du lærer at undervise hold med meget forskellige deltagerforudsætninger, at takle modstand hos kursisterne og at udvikle kurser, der bygger på Herskins pædagogiske principper.
Uddannelsen består af 3 dages introduktion, hjemmearbejde, 2 enkeltdages opfølgning og 1 certificeringsdag.
Kurset dækker den pædagogiske del af Microsoft Master Instructor Uddannelsen.
Overskrifter:
Alle it-instruktører ved, hvor svært det kan være at få brugerne til at huske og forstå programmerne. it-instruktøruddannelsen giver deltagerne en række værktøjer, som fjerner disse problemer én gang for alle.
Kurset er for både garvede og helt uerfarne undervisere og superbrugere, som skal udvikle og holde brugerkurser for kollegaer eller kunder. Og er den eneste mulighed for at blive certificeret i Herskin-metoden på et åbent kursus med Mette Winther Herskin eller Bjarne Herskin som kursusleder.
Forløbet starter med et 3-dags kursus, hvor Herskin-metoden gennemgås og de første lektioner udvikles. På opfølgningsdagene, 2 stk., afprøves og justeres de lektioner, som deltagerne har udviklet derhjemme. Forløbet afsluttes med en certificeringsdag.
Hvorfor
Ofte er brugerkurser alt for fokuserede på at få brugerne til at huske detaljerne, og på at få dem til at taste sig igennem opgaverne.
Resultatet er, at brugerne bliver frustrerede, og at it-underviserne bliver stressede, fordi de hele tiden skal hjælpe brugerne med at løse opgaverne.
De it-pædagogiske principper giver dig nogle helt konkrete værktøjer, som sigter på at skabe selvhjulpne brugere, som både på kurserne og i dagligdagen kan klare sig selv uden anden hjælp end de navigationssedler, som er en vigtig del af konceptet.
Kurser, som er udviklet efter denne metode, resulterer i, at brugerne lærer mere, og lærer at klare sig selv og derfor er behovet for support efter kurserne mindre.
Kernen i Herskin-metoden er at udvikle gode forklaringer, hvor alle brugere uanset niveau får en forståelse af systemernes virkemåde. For at lære deltagerne på instruktøruddannelsen at kunne skabe forklaringer af høj kvalitet, fokuserer uddannelsen meget på psykologisk teori, som giver et indblik i, hvordan hjernen tager imod forskellige typer af forklaringer.
De it-pædagogiske principper
Principperne er beskrevet i bogen "Brugeruddannelse i praksis - for undervisere og implementeringsansvarlige" (Bjarne Herskin).
Der er tale om et samlet koncept, som blandt andet omhandler:
- Hvordan man opbygger et brugerkursus
- Hvordan man opbygger Hands-On lektioner
- Hvordan man udarbejder forklaringer, som får brugerne til at forstå
- Hvordan man gebærder sig i selve undervisningssituationen
Efter kurset kan du
- Undervise efter de it-pædagogiske principper, så kursisterne får skabt forståelse
- Undervise hold med meget forskellige deltagerforudsætninger
- Tackle modstand hos kursisterne
- Udvikle kurser og materiale, der bygger på Herskins pædagogiske principper
Instruktør
Bjarne Herskin eller Mette Winther Herskin fra konsulentfirmaet teach to teach.
Kursusmateriale
- "Brugeruddannelse i praksis - for undervisere og implementeringsansvarlige", af Bjarne Herskin
- Kompendium med diverse bilag
Hvert forløb består af
- Et 3-dages kursus på Teknologisk Institut i Taastrup
- Hjemmearbejde med udvikling af lektioner og kursusmaterialer
- To opfølgningsdage, hvor lektionerne afprøves og justeres
- Certificeringsdag. Certificeringen foregår via gennemførelsen af en realistisk undervisningslektion, hvor holdet agerer elever og hvor der er en censor tilstede. Hver deltager medbringer 3 lektioner, hvoraf en udvælges til gennemførelse af censor.