Coaching handler om at fokusere. Du sætter mål, identificerer forhindringer, og finder dine styrker og muligheder. Det handler om at frigøre potentiale. En coachinguddannelse er derfor ikke en udgift - men en investering! Coaching kan hjælpe virksomheder og enkeltpersoner i deres udvikling - til at fastholde fokus, og til at blive mere effektive.
Du kan lære at coache andre – med henblik på at skabe en mere effektiv og indholdsrig arbejdsplads. Eller du kan bruge chancen til at sætte fokus på dig selv - og konstruktivt gå i dybden med dine stærke og svage svider, så du kan nå dine mål.
Coaching uddannelser og Coach kurser med Certificering
Der findes flere store Certificeringer for coaches, som vi lister nedenfor.
- ICF - International Coach Federation
- ICC - International Coaching Community
- IAC-International Association of Coaches
- INLPTA - International NLP Trainers Association
ICF er en uafhængig organisation, der certificerer individer og akkrediterer coaching ”skoler”. De arrangerer ingen uddannelser selv. For at blive ICF certificeret kræves en godkendt uddannelse + timer, erfaringer, anbefalinger samt en test.
ICC - For at blive certificeret som ICC coach skal man tage ICC’s coaching uddannelse. ICC er den eneste organisation i verden med specialiserede kurser for Certified International Business, Team-Life og Executive Coach. Det højeste niveau er Master Coach.
IAC - IAC's certificering er baseret på, at man i en test viser, at man behersker 9 coaching Masteries.
INLPTA certificerer NLP coaches, og er en organisation for NLP-trænere. INLPTA's certificering kræver godkendt uddannelse + coaching timer og afsluttes teoretiske og praktiske prøver.